Fodhjertet er fra min bog Året Rundt Med Hænder Og Fødder som kan lånes på biblioteket.
Fod hjertet kan laves på glanspapir, papir, tapet eller andre ikke for tynde eller for tykke materialer.
Hjertet kan dekoreres med pailletter, glimmer og lignende.
Hjertet kan også laves af fodaftryk som hjertet herunder.
Billedet har jeg fået tilsendt af Tina Hangaard som har lavet detmed børnene i den småbørns gruppe hun arbejder i.
Her er vejledningen fra bogen hvor hjertet er lavet af tapet:
Materialer:
Tapet
Lim
Saks
1 blyant
Fremgangsmåde:
Lav en let fold på tapetet, bagsiden af tapetet skal vende ud.
Tegn 1 barnefod på tapetet, siden med storetåen skal være ved folden, og hælen kan spidses lidt til i fold siden.
Tegn en barnefod til på samme måde på tapetet.
Tegn en hank som er 21 cm lang og 1 cm bred på bagsiden af tapetet.
Klip delene ud.
Vend tapetdelene, så tapetets forside kommer ud.
Kom lim på ved hælen på den ene del.
Limen skal være på begge ydersider af delen.
Sæt de 2 dele sammen, som en åben vifte, ved at sætte den del med limen ind i den anden del.
Lim hanken på indersiden af hjertet.
Kom eventuelt lim rundt i kanten af hjertet og hanken.
Drys glimmer på limen.
Læg et stykke papir under arbejdet, så er det nemt at samle det overskydende glimmer op i bøtten igen.
Her kan du se hvordan et hjerte laves af barnehænder.
Find flere af mine nemme juleideer lige her.
Ideen er lige som mine andre ideer her på bloggen til fri afbenyttelse, men jeg forventer du fortæller hvor du har inspirationen fra.
Hvis du er interesseret i at blive opdateret med nye ideer ala denne, så kan du like min officielle Facebookside og også invitere dine venner dertil via dette link: https://www.facebook.com/kreativeagnes
Du kan finde billedlinks til alle mine andre ideer her på bloggen ved at bruge søgefunktionen, klikke på idebanken i menuen eller idebanken herunder.
Fotos: Agnes Ingersen og Claus Eliasen